Bestik-kelse

Familjesammenføringen er jo på en måde påbegyndt.
Nå ja, familje + familje er måske så meget sagt, når jeg nu ikke har nogen, der sådan på den måde skal sammenføres. Men vi er tydeligt begyndt at oparbejde visse hensyn og småændre på nogle (u)vaner, der skal lette overgangen. Og vi tænker på, hvad der kan gøre livet lettere for hinanden og for os selv. Apropos det med os selv – så er der jo bestikskuffen. Eller rettere: så var der det med den, for det er ikke mere.
Helt af mig selv byttede jeg på knive og gafler, for ligesom at lette Lones adgang til mine køkkenregioner – og samtidig vise min gode vilje. Det blev hun helt glad for – så glad, så hun vupti lavde den sidste rokade mellem knive og skeer – så de nu ligger rigtigt.
Når nu flytningen var i flow…….
Det lyder enkelt, men vanens magt er stor og i kombination med meget lidt lys i køkkenet stak jeg mig jo så på en gaffel, da jeg ville tage en ske…….

Nå, men heldigvis har jeg da en kniv!
Godnat – og sov godt……..

Kinksterfesten

Min kæreste tøz!

I går var vi jo til Kinkster-fest – den rigtige, altså. Dog ikke dermed sagt,  der findes nogen forkerte – tværtimod endda.
På et tidspunkt midt på aftenen, var du oppe at hænge der midt i rummet. Det var en af de mere vellykkede ophængninger, og stemningen mellem os var så vidunderlig intens og inderlig.
Jeg elsker at møde dine grådige kyz. når du kommer der svævende imod mig. Alt andet i rummet forsvinder ud i en utydelig dis – både mennesker og lyde. Ok – dog ikke mere, end at du bekymrer dig om, du måske rammer nogen i din rotation, du multitaskende kvinde min. Jeg tænker bare, de andre må passe (på) sig selv…..*ss*.

På et tidspunkt sagde proudmary, det var så ærgerligt, der var fotoforbud – hun havde jo registreret de intense blikke mellem os. Heldigvis er de dog bevaret på min egen interne harddisk sammen med så mange andre smukke billeder og oplevelser, du giver mig. Et billede er det dog efterfølgende blevet til: mærkerne på din arm og din krop efter rebene.

Jeg er sq så stolt over den slående seance, vi senere havde. Stolt over, vi formår at bære den igennem på smukkeste vis, da du midtvejs signalerede, du havde tabt tråden under Master H’s  tunge pisk, han så beredvilligt  havde stillet til rådighed. Men jeg fik fat i dig igen via et mindre ‘ tilbagetog’.
Lige nu, i skrivende stund, nyder du på den forunderlige måde de smerter, dine mærkede balder bereder dig – mens du sender kærlige tanker til de bløde bukser fra H&M.

Min tøz, tak for i går & tak for dig!
M!

Fra m til natasha

I lørdags havde vi den store ære og fornøjelse at lægge lejlighed & medvirken til at tøsen ‘m’ blev til slavinden ‘natasha’.
Hendes Master havde planlagt en række prøvelser, som ‘m’ skulle igennem, før den efterfølgende ceremoni og underskrivelse med blod af kontrakten fuldgyldigt gjorde hende til hans ejendom. I rækken af prøvelser var 200 slag med diverse redskaber, nåle & kniv, ild på kroppen og ydmygelser – og her fik vi begge lov at deltage særdeles aktivt.
Som afslutning læste ‘præsten’ (mig!) de ord, de skulle gentage for hinanden for gensidigt at bekræfte tilhørsforholdet.

Tak til Master Max for den tillid, han gav mig i planlægning og udførsel og tillykke til både ham og natasha med alt muligt håb for deres fælles fremtid i dette univers.
Men dog allermest tak til min egen vidunderlige tøz, der i responsen på invitationen til at deltage lovede, hun nok skulle gøre mig stolt med sin aktive medvirken.
Det gjorde du sandelig på alle måde, min tøz!

Det er en sand fornøjelse at arbejde med de lange nåle…….

Lang frakke & aldersforskel

Vi var ude i går. Altså bare ude ude – ude at gå en tur i Viborg. Sådan lige tjekke om den lejlighed, Lone skal kigge på fredag mon er noget, der downtown. List småærinder i en hobbyforretning, Flügger og Søstrene Grenes. Ret vildt – ret vildt hyggeligt, faktisk.
På vejen, tilfældigt, kom vi forbi Galleri NB – og den rene nysgerrighed lokkede os indenfor. Det blev et langt besøg – så ganske utilsigtet, men vi blev grebet af en mand, der må have syntes, vi så ud af noget (!), for det blev til både kaffe og den store rundvisning i galleriets rum & gemmer. Han var på fornavn med galleriets kunstnere, så det blev vi ligesom også undervejs. Og jo, vi diskuterede billederne, men ikke meget priserne. Lod vi virkelig som var det ikke noget problem?
Indrømmet – der var faktisk vældig mange særdeles spændende både kunstnere og billeder, og de mange informationer, han så levende formidlede, gjorde afgjort timen der i galleriet til en mindeværdig oplevelse.
På vej ud, tænkte jeg – hvorfor lige al den opmærksom netop på os. Kedede han sig, eller lignede vi mon nogen, der virkelig var ude for at investere i kunst i mangetusindekronersklassen?

Eller – var det mon bare fordi, jeg var iført min lange frakke, slidte cowboystøvler  og en solid aldersforskel?
Skal lige huske på netop det, når vi næste gang besøger galleriet for at se udstillingen med Jacob Brostrups fantastiske bybilleder:

Af: En matematiklærers bekendelser

Der er nu noget skønt med kurver – både dem i matematikkens verden, men dog især dem der sidder på min kvinde. Når jeg lader mine hænder glide rundt på hendes krop mærker mine hænder enhver bue, enhver hvælvning på den bløde, glatte hud.
Om natten er det bedste sted at anbringe sin hånd på den hofte, der løfter sig fristende mod en, når hun ligger der på siden. Det er som en tredjegradsfunktion, der slynger den sig fra balden op over hoften og videre om på maven.
Og når jeg lader min hånd omslutte hendes bryst nedefra, er det som at holde en parabel i sin hule hånd.
Og nok er balderne ikke kuglerunde, men den fuldendte fornemmelse er det dog alligevel at lade hånden glide og omslutte….

Lige nu -  i skrivende stund – er de dog mere hævede end ellers. Faktisk kæmper hun noget her i sofaen med at finde den rette siddeligge-stilling på trods af en dobbeltdyne mellem sig og sofapuderne. Smiler ved tanken om synet af den gang, hun havde ‘negerstruttende’ balder efter mere end 1300 slag (ja, der blev talt). Men man må sige at den gode, gamle pegepind gør sit job…….
Det er langt fra altid (faktisk vældig sjældent) at kusse billeder virker attraktive på mig. Og det uanset, om der er trekant eller ej. Dog her kan den måske ovenikøbet leve op til påskriften, mens den hedengange regnestoks tunge forsigtigt baner sig vej fra den bestyttede rille ind i en anden.

Som belønning for den beredvillige, utvungne (!) deltagelse i mine nørdede fantasiers virkeliggørelse, suppleredes pegepinden med andre slagfærdige redskabers baldebesøg. Nu er det jo sådan, at der her i lejligheden er skrå vægge, så der skete en forfordeling af den venstre balde – eller den højre, alt efter hvordan man ser på det. 

Tak, min tøz for at give mig den store glæde at have dig i mine hænder og i min sjæl!

I dag giver det maximum: Syv glade smileys!
M!

Kan mærke…..

i mit hjerte, det gør mig så glad at tænke på, der er sammensmeltning på vej.
Mærker også så tydeligt timonses glæde!

Det var en lørdag aften……

Jeg havde aftalt med BlackKitten som arrangører af chat-træffet i Smil i lørdags, at vi skulle optræde med legen med ild ved halv tolv tiden.

På den måde blev tiden fra vi ankom til da lidt lang, da det var det, jeg havde en del spændt opmærksomhed på. Det ville jo være en (personlig) katastrofe om noget skulle kikse. Intet mindre….*ss*

Men heldigvis havde jeg min skønne kvinde ved min side, så hende kunne jeg så give noget fokuseret energi. Jeg nyder så vildt, jeg der midt i det hele det kommunikerende virvar, kan lægge hænderne om hendes hals og mærke hendes krop langsomt overgive sig.
På bloggen på Kaiji havde hun efterlyst mine bid – det kunne nemt honoreres, når hendes lette top, var nem at trække ned over skuldrende. Men mærket i nakken retfærdiggør nu ikke konstant brug af tørklæde, min tøz!

Kinkster-komplimenter
Hun havde det kække, korte skørt på og det giver jo stort set fri adgang til både balder & skød, så det blev tiden også brugt på.
Og jo – der var jo også en del bekendtskaber, der skulle plejes, men næstefter at stå tæt til timonse, nyder jeg, at se hendes let flirtende omgang med andre i den rygende del af baren, mens jeg står i den anden del, ser overskudsagtig ud og bevarer overblikket.
Selv om hun selv bliver forlegen ved de Kinkster-kommentarer, det har udløst, synes jeg nu hvert eneste af dem er velanbragt.

Og ild-legen?
Den forløb ganske som planlagt – hun reagerede så smukt på varmen fra min behandskede flammende hænder og den sorte forstøver, og jeg kunne uden problemer trække et par drivende sprøjtende orgasmer ud af hende der på den sorte briks.

Tak, min tøz – fordi du er dig!

Dilemma…

Jeg bliver nogle gange lidt dilemmafyldt.

På den ene side…
starter jeg mine beskriver af mig selv på www.kaiji.dk og mine profiler på både Scor og Kinkster sådan her:

Jeg indrømmer det!
Jeg kan lide at slå, især på kvinder – og især med et redskab, der ligger godt i hånden. Det kan være en pisk med snerter af læder eller gummi, et svirpende spanskrør eller den stav, som ellers bruges til hundetræning.
Og ja, jeg nyder følelsen i fingrene, når jeg mærker nålen trænger gennem hudens yderste lag og dukke op igen et antal centimeter længere fremme. Og synet af en brystvorte, der er penetreret af en nål, er decideret smukt, synes jeg…

Det kan jeg fuldt stå inde for – jeg tænder på at påføre smerte, men har alligevel været år om at acceptere det som noget sadistisk. Og at sætte ordet sadist på mig selv var decideret grænseoverskridende første gang.

 

Jeg er på ingen måde ej heller i tvivl om, jeg trives med magten og kontrollen. Det gælder i alle livets forhold. Jeg sætter mig på bageste række, jeg stiller mig på den yderste kant af baren, så jeg kan overskue alt, jeg scanner rum og personer, for at få overblik over situationen og hader, hvis nogen sætter mig i en situation, jeg ikke var forberedt på.
I mir virke som underviser og formidler har jeg behov for at fylde rummet og have styr på de aktiviteter, der foregår – s amtidig med, at deltagerne har oplevelsen af deres egen indflydelse.

Til gengæld kan jeg så sagtens få det til at se spontant og intuitivt ud – når jeg altså bare er forberedt.
Herligt paradoks – ikke?

På den anden side
opfatter jeg også mig selv som en værdig repræsentant for et menneskesyn, hvor enhver regel kan være en hindring for menneskes frie ret (og pligt) til at udfolde sig,  og jeg opfatter ordet ‘undertrykkelse’ som synonym for nogle af menneskehedens største forbrydelser.

Måske er det derfor, det med regler aldrig rigtigt har været min stil – om end jeg godt kan se pointer i den del af legen. Men mine oplevelser og erfaringer siger nu også, at ikke alle regler overholdes med lige stor ildhu og interesse.

Og så er det jo også sådan at regelbrud jo må have visse konsekvenser – ellers var der vel ingen grund til regler?

Det bidrager blot yderligere til min dilemmavirksomhed. I min profession har jeg den entydige erfaring, at ros og belønning er så ubetinget meget mere motiverende end ris og straf. 
[Sidder netop og lytter til Mads & Monopolet - måske et er der, dilemmaet skal præsenteres?]

Det er så her i dette spændingsfelt, jeg mødes med mig selv. Hvordan rummer jeg begge dele – modsætningsfyldte som de er og kan føles.

Appendix
Oplever lige i skrivende stund en variation over dette tema. Timonse har netop lagt et indlæg på www.kaiji.dk. Det er rigtigt, jeg kan lide at bide (i) hende, men hun har nu udviklet den sans, der gør, hun kan se, jeg har lyst til det, før jeg selv har registreret det.

Det udløser tanken om ‘mod- og medstand’.
Jeg tænder vældig lidt på modstand – er faktisk temmelig afhængig af at mærke, hun er helt med mig og overhovedet ikke det mindste imod.
Desværre er det så ikke altid, det lykkes mig at vende ‘mod-’ til ‘med-’, og på den måde tror jeg, jeg går glip af mangen en god oplevelse i stedet for den fælles følelse af fælles kiks, der nogle gange er blevet resultatet.

Anyway – jeg synes, jeg undervejs i skriverierne her opnår en følelse af nogle erkendelser.

Tak, fordi du læste så langt…..

Moden & modig…. – vers. 2

Min kæreste er både en modig & moden kvinde!
Begge dele skal opfattes i sin allerypperste betydning.

Man kan måske synes, at ‘moden’ ikke er det allermest sexede ord at bruge om sin kæreste, men det, at hun rummer netop mig og er i stand til at deale med de problematikker, det påfører hende, kan jeg ikke lige nu finde et bedre ord for. Jeg ved, hun er overordenlig tænksom, når hun føler sig nødt til at reagere, og nogle gange går tankevirkomheden via lynaflederen, alex. Og det tror jeg er en rigtig godt ting – for både mig og vores forhold. Så – tak fordi du (også) er der, alex….

Så er der nok lidt mere ved at være ‘modig’. Det var da fra første færd modigt at involvere sig med en københavner i moden (!) alder fra en baggård på Nørrebro og så være med til at kunne bære forholdet igennem i de værste DSB-krisetider. Vi har nok begge set os selv som nogle af de mange singler i forhold, som forblev aleneboende.
Men nu har modet taget overhånd og vi satser så altså.

Vi har faktisk alle mulighederne for at bære det igennem, synes jeg. Til sommer er det fire år siden H.C Andersen- statuen på Rådhuspladsen overværede det første møde, og den lille jyske pige på københavnerturné efterfølgende sad på trappestenen og ventede på, at klokken skulle blive 13.
Og kigger jeg mig omkring i dette såkaldt sorte univers, er der forholdsvis langt mellem par, der har formået at holde sammen så længe….

Det er nu på vej mod to år siden, jeg rykkede alle mine teltpæle op fra 2200 Nørrebro, lagde 6600 til og indlogerede mig i den bedste taglejlighed med udsigt i Viborg.
Vi valgte den gang at bo hver for sig – begrundet i en del fornuftige argumenter, som fx

• - Der er nu noget dejligt ved at komme på besøg hos hinanden.
• - Så er vi fri for at diskutere både vasketøj, opvask &     børneopdragelse.
• - Vi har så kun hver vores økonomi at passe.
• - Der er ingen økonomiske fordele ved at bo sammen.
• - Mikael har brug for sin hule.
• - Lone har brug for at adskille sine roller som kvinde, tøz og mor.

Nu er der så altså gået snart et par år på den måde.
Men det er som om følelsen ikke er fuldkommen, for nu at sige det på den måde.
Jeg vedkender mig ansvaret for ikke at have udfyldt de ledige tomrumsstunder med hed SM, men jeg har måske nærmere ladet mulighederne bedøve og begrænse af det, alle andre kender som hverdagens trummerum.

Undervejs er behovet for tæt nærhed vokset, og argumenterne fra før har ændret karakter og fokus:

• - Det ville nu være dejligt at mærke den ultimative nærhed
• - De praktiske ting kan vi jo tale om
• - Det med pengene kan vi vel også klare
• - Hvis Mikael bare får sit eget rum i de fælles bo.
• - Der kan, også i det fælles samvær, findes rum til separation af rollerne.

Det er jo, som i alle andre af livets forhold, jo ikke til at forudse, hvad der sker, men nu gør vi det.
Vi prøver at flytte sammen – og tror på, at det mærke nærværet, at ikke skulle skilles med mellemrum og ikke at være gæster hos hinanden, kan befordre inderligheden og dermed også styrke parforholdet ved at give mere kontinuerlige muligheder for at udleve vores ønske om et fuldkomment Herre-tøz forhold.

NU gør vi det – vel vidende at trods alt, så elsker vi hinanden mest!!
Og det er netop i dette lys, jeg anser min kæreste for at være både vældig moden og særdeles modig!!

Og tak for det, min tøz!
M!

SM-ild

På lørdag skal vi i SMil & lege med ild………

og stjernekastere…….